Søren Gregersen

Odsherreds Museums formand fra 1976 til 1982 ingeniør Søren Gregersen fra Skamlebæk er død.

Det var Søren, som var arkitekten bag den sammenslutning af museerne i Nykøbing, Høve og Fårevejle, som nu bærer navnet Odsherreds Museum.

Søren blev valgt ind i bestyrelsen for Odsherreds Folkemuseum i Nykøbing i 1966, i 1968 blev han formand, og med sammenlægningen i 1976 fortsatte han naturligt som formand også for Odsherreds Museum indtil han i 1982 valgte at koncentrere kræfterne om det krævende job som uddannelseskonsulent i P&T og lysten til at arbejde med lokalhistorie i Dragsholm Lokalhistoriske Forening.

Han var en aktiv og vidende amatørarkæolog, og det var ham, der blev opmærksom på, at Skamlebæk radiostation så at sige stod ovenpå en boplads fra bronzealderen.

Hans kontakter med arkæologer fra andre museer bragte ham ind i museumsverdenen, og i 1972 blev han valgt ind i bestyrelsen for Dansk Kulturhistorisk Museumsforening (DKM) som repræsentant for de styrelsesdrevne museer, en post han beklædte indtil 1976.

1 1976, 77 og 78 var han kursusleder for DKM´s årlige sommerkurser, som bringer museumsfolk fra alle lejre sammen.

Søren forbløffede de universitetslærde museumsfolk med sin store indsigt i voksenpædagogik, og han var en af de første, som bragte museerne i kontakt med erhvervslivets former for rationel efteruddannelse. D erfaringer man havde gjort andre steder måtte også gælde for museer, mente han.

Søren gik i krig med museumsfolkenes uforståelige sprog (han indførte LIX-begrebet (læsbarhedsindex) på et museumskursus på Try højskole i 1976), og formulerede en teori om museumsformidling, som blev bragt i Dansk Tidsskrift for Museumsformidling, som han selv var med til at starte.

Hans stilfærdige, jyske lune gjorde ham populær også blandt langt yngre museumsfolk, som ikke kunne stå for den stædige, rødhårede jyde, der på underfundig vis talte dem midt imod og fik dem til at tænke sig om.

Da Statens Museumsnævn med museumslovens vedtagelse i 1976 blev oprettet, blev Søren også indvalgt der. Han var således med i Nævnets første, vanskelige periode, og var i høj grad med til at præge arbejdet, bl. a. med sin viden om arbejdsplanlægning.

Søren nåede heldigvis at se sin store bog om Odsherreds helleristninger trykt og udgivet. Desværre nåede han ikke at opleve en arkæolog ansat i Odsherred, men den udvikling, som nu er i gang med et samarbejde mellem Odsherreds og Stenstrup Museum, ville have glædet ham usigeligt.

For Søren var museer ikke nostalgiske huse i romantisk rosenrød belysning. Sørens museer var rationelle institutioner, som kunne fortælle levende, pædagogisk velfunderet, om fortiden, samtiden og også meget gerne om fremtiden. Hans drøm var et nyt, stort og moderne museum bygget i Odsherreds geografiske centrum, som han havde beregnet til at befinde sig lige syd for Jyderup skov.

Den drøm bliver nok aldrig realiseret. Men den kan karakterisere Søren: Et fremadskuende, visionært museumsmenneske, altid parat til nytænkning og uortodokse løsninger.

Med Søren Gregersen har dansk museumsverden mistet en markant personlighed.

Denne nekrolog har jeg fundet i et skrift fra 1988

I beskrivelse om udgravninger på Skamlebæk Radiostation har jeg fundet lidt fra en artikel fra 2003:

Skamlebæk Radiostation ligger ved kysten til Sejerøbugten. Her er forholdsvis flad forstrand, derefter en høj stejl kystskrænt med mere flade terrasser. Området har ligget udyrket men med en del anlægsarbejder i form af radiomaster. Ved disse arbejder er kommet en del gruber til syne. De er blevet undersøgt af stationens ingeniør Søren Gregersen, og Nationalmuseet har flere gange foretaget udgravninger på stedet og fundet en bronzealderbosættelse med hustomter.

Søren Gregersen har også udgravet et gravanlæg i form af en røse på området.

Forklaring:

Røse er en sammenhobning af sten